7 SIKRE TIPS TIL SUCCES SOM HÅNDVÆRKER
Har du en fornemmelse af, at din forretning godt kunne komme op i et ekstra gear.
Læs med her, og se hvor mange af vores 7 tips, du måske kunne gøre anderledes for at køre din forretning endnu bedre.
Har du en fornemmelse af, at din forretning godt kunne komme op i et ekstra gear.
Læs med her, og se hvor mange af vores 7 tips, du måske kunne gøre anderledes for at køre din forretning endnu bedre.
Alt for mange håndværkere prøver at få succes med alting på én gang. Og det er forståeligt, for hvis man er dygtig, vil man gerne levere godt håndværk på det hele.
Men resultatet er desværre ofte, at der skal investeres mere i materialer og udstyr, man laver tilbud på flere tidskrævende opgaver, som ikke betaler sig så godt og det er svært at ansætte nye folk, der kan det hele.
Prøv at fokuser din forretning på den opgave du bedst kan lide, som du har fuldstændigt styr på, og som du ved betaler sig.
På den måde får du flere af de opgaver, der giver gode sorte tal på bundlinjen, du kan købe materialer smartere, og når din virksomhed for alvor vækster, kan du lettere ansætte nye folk, som kan lige præcis det, du har fokuseret på.
Hvis jeg ikke lige kender til en håndværker, men gerne vil have lagt tag på mit hus, er det første jeg gør at Google nyt tag, tagdækker eller tømrer. De håndværkere der dukker op i mit søgeresultat, er formentlig dem, jeg tager kontakt til.
Desværre lever mange håndværkere en skyggetilværelse på nettet, hvor de stort set er umulige at finde. Og det mister de kunder på.
Derfor er det en rigtig god idé at sørge for, at du er let at finde på nettet. Enten med en god webside eller en dedikeret prisberegner. Husk også at få skrevet kontaktoplysninger på din firmabil, så naboen til din kunde kan skrive nummeret ned.
Husk – hvis kunden ikke kan finde dig, finder de bare en anden.
Håndværkere med god succes i forretningen har som regel et godt netværk af gode partnere, som de leverer ind til, og som leverer tilbage til dem.
Når du er ude og lægge tag, er det smart lige at have en partner, der kan byde ind med loftisolering. Når din skadeservice-partner er ude og udbedre skimmel, er det smart, at han kan ringe til dig som murer, når kunden vil have lavet nyt badeværelse i samme ombæring. Når du er fuldstændig ophængt med opgaver, er det smart, at du kan sende kunder videre til en kollega, du stoler på – og omvendt.
Gode partnere hjælper hinanden, og de håndværkere, der har den letteste hverdag, er dem med de rigtig gode partnere.
For at det gode samarbejde skal fungere, er det vigtigt at fjerne gnidninger fra starten og få det til at køre let. For mange partnerskaber kører død i lange frem-og-tilbage samtaler og mails, og kunden kører død i købet, når han skal vente for lang tid på tilbuddet fra partneren.
Derfor – kør med åbne og opdaterede priser til dine partnere, så de kan give tilbud og sælge til kunden, når de er ude og lave deres arbejde. Og husk at give arbejde tilbage til din partner – det kommer tilbage til dig selv på sigt.
Dette er oftest den sværeste for mange. Du kender det sikkert, at du ikke lige vil bruge dine gode venner som adgang til nye kunder.
Men prøv engang at spørg åbent og ærligt din omgangskreds, om de ikke kender nogen, der har brug for at få lavet det, du er god til. Referencer fra bekendte og venner er de bedste, for anbefalingen kommer fra én, kunden har tillid til.
Men du skal selvfølgelig samtidig passe på ikke at komme til at være ”sælgeren” i din vennekreds og familie. Derfor er det en god idé at lave netværk med andre kolleger og folk i helt andre brancher end din egen.
Advokater og elektrikere skal også have lavet indkørsler eller garager, eller kender nogen der skal, og så kan det derudover være de kan hjælpe med nogle andre ting, du får brug for henad vejen – enten i din egen forretning eller hos en kunde.
Som nævnt er det vigtigt at dine kunder kan finde dig. Men det er også vigtigt, at du gør dig synlig for potentielle kunder – også når de ikke lige googler på dit håndværk.
For husejere er vedligehold og forbedring af huset et 360 graders projekt. Og selvom det måske ikke lige er dig, de har brug for lige nu, får de det sikkert på et tidspunkt.
Derfor betaler det sig at være udadgående i markedsføringen. I gamle dage betalte man avisen nogle penge og håbede at folk læste din annonce. Annoncerer du i dag på Facebook betaler du kun pr. klik på dine annoncer. Så dine penge er bedre givet ud, for du betaler kun for folk, som går ind og læser videre på det håndværk, du tilbyder dem.
Håndværkere, der succesfuldt vækster forretningen har indset, at smart annoncering er absolut nødvendigt for hele tiden at få nye ordrer til deres ansatte.
Hvor godt disse råd virker, afhænger i sidste ende af, om du leverer varen til kunden.
I dag skriver folk sammen på Facebook eller andre sider og anmelder deres oplevelser af lige fra restaurantbesøg til det arbejde håndværkeren laver for dem. Begynder du at samle på dårlige anmeldelser og omtale, er det næsten lige meget om du opfylder alle andre punkter. Så holder kunderne sig væk.
Så derfor – levér det gode håndværk du er stolt af, levér det til tiden og vær imødekommende over for dine kunder – også selvom de kan være drilske fra tid til anden. Og husk det gælder alt fra mester til lærling.
Gør du det, er grundstenen til en rigtig god forretning lagt, og du kan begynde at tænke på, hvordan du fører din virksomhed videre i succes.