Strategisk salgskonsulent

Som strategisk salgskonsulent hos LeadDoubler finder du nye kunder via online marketing og outbound salg og hjælper dem med at vækste og automatisere deres forretning via LeadDoubler’s platform. Du kommer til at modtage indkomne leads fra kørende kampagner og kommer til at samarbejde med resten af teamet om at identificere muligheder, planlægge marketinginitiativer og booke møder.

Møderne kommer du til at afholde online eller hos kunden, hvor du præsenterer LeadDoubler’s value proposition og lukker ordrer, der betyder øjeblikkelige vækstmuligheder for kunderne.

Kunderne vil i starten primært, men ikke udelukkende, være lokaliseret i Danmark og primært bestå af mellemstore og store virksomheder.

Dit ansvar som strategisk salgskonsulent bliver at

  • Identificere de strategiske og taktiske muligheder automatisering via LeadDoubler-platformen giver kunderne
  • Lukke nye ordrer
  • Pleje og bygge nye relationer med potentielle kunder og stakeholders
  • Udvikle vores interne salgsstrategi i samarbejde med vores produkt- og marketingteam
  • Videreføre og udbygge LeadDoubler’s mission med dine perspektiver, ideer og evner

Når du søger jobbet forventer vi at du

  • Har lukket ordrer for en anden virksomhed i minimum 2 år
  • Taler flydende dansk og meget gerne tysk, fransk eller engelsk
  • Er virkelig dygtig til løsningsorienteret salg og evner at lukke handler
  • Har bevist at du er en top-performer salgsmæssigt
  • Er målrettet og besidder en vilje til at nå dine mål

Succes i jobbet kræver

  • At du er passioneret for at hjælpe kunderne vækste
  • At du er entusiastisk og kan trække andre med dig

Hos LeadDoubler kommer du til at opleve

  • At vi sælger en platform, der er ledende på globalt plan
  • At en del af vores kunder opsøger os
  • At teamet er dedikeret, ambitiøst og arbejder i et højt tempo
  • At du bliver en central spiller i en virksomhed i stærk vækst
  • At der er ekstremt kort fra idé til implementering
  • At du får adgang til en omfattende international kundekreds og et fantastisk produkt, der hver dag bruges af virksomheder i alle størrelser i Australien, Tyskland, Holland, Danmark, England, USA, Saudi Arabien og Canada.

Softwaren

LeadDoubler er en platform, der gør det enkelt at bygge og lancere online beregnere, quizzes, tilbuds- og rapportgeneratorer og fuldautomatiske salgsmaskiner. Det bruges af virksomheder i et utal af brancher såsom banker, forsikringsselskaber, leasingselskaber, konsulenter, håndværkere, industrivirksomheder og mange andre.

Med LeadDoubler har vi skabt en platform, der giver vores kunder:

  • Kvalificerede leads genereret direkte fra Facebook, Google eller messer
  • Professionaliseret dialog med potentielle kunder og mere salg
  • Automatisering af deres forretningsgange

Virksomheden

Vi har kontor i Nyråd ved Vordingborg og i Valby. I virksomheden er der 10 ansatte. Du kommer til at arbejde fra et af vores kontorer eller får muligheden for at åbne en ny lokation.

Spørgsmål kan rettes direkte til den administrerende direktør Morten Matras, der kan kontaktes pr. email: morten@leaddoubler.com eller telefon: 61 71 11 03.